Dette produkt skal du altid have i skabet derhjemme

Hvis du ikke allerede har glycerin som en fast del af dit basislager i rengøringsskabet, er det helt sikkert på tide. Udover at være en fast bestandel i rigtig mange skønhedsprodukter, fødevarer og drikkevarer, er det også en ingrediens i forskellige materialer, der bliver brugt til at ordne hjemmet som eksempelvis maling og lak. Herunder kan du læse lidt mere om, hvad glycerin er, og hvad du kan bruge det til. 

Glycerin er en bestemt alkohol, der hverken lugter eller har farve. Alkoholen findes i vegetabilske olier, hvorfra den er blevet udvundet. Du kan finde glycerin i alle slags fedtstoffer. 

Glycerin er også ofte på ingredienslisten på diverse skønhedsprodukter såsom cremer, shampoo, skintonic og forskellige salver. Det skyldes, at alkoholen er meget blødgørende og sørger for frugt til både hud og hår. Når ingrediensen kommer i produkter, udgør alkoholen allerhøjst 15 procent af produktet. 

Foruden at tilsætte glycerin i diverse cremer og salver, er det også et rigtig effektivt middel mod trælse pletter på tøjet. Måske har du hørt husmorrådet før, men aldrig helt tænkt nærmere over det, eller også står produktet allerede klar hos dig, hvis uheldet skulle være ude. Det sker jo desværre en gang imellem, at vi spilder på tøjet, hvor især rødvinspletter og diverse pletter fra frugt kan være svære at fjerne. Her er det rigtig fedt, hvis man allerede har produktet klar i skabet.

Alt, du skal gøre, er nemlig at gnide pletten godt med alkoholen og dernæst putte tøjet i en pose, du laver en knude på. Læg nu posen væk i et døgns tid, hvorefter du vasker skjorten, bukserne eller jakken, som du plejer – og pist væk er pletten, når vaskemaskinen er færdig. Desuden kan du også tilsætte lidt glycerin i vaskemaskinen i sidste del af din vask, hvis du vasker tøj, der har tendens til at kradse. Produktets blødgørende effekt sørger herefter for, at dit tøj bliver behageligere at have på.